Line Tausen

Fotograf – karakteriseret ved kvalitet og kreativitet i smukke og stærke billeder.

Passionen for lys, motiv og komposition er afgørende i beskrivelsen af Line som fotograf
Hendes brede erfaring resulterer i, at der arbejdes med kreative vinkler, også når resultatet skal være klassisk.

Line arbejder både som reklamefotograf og portrætfotograf for erhverv og private. Hendes stolthed for de færdige produkter er din garanti for altid skarpe og lækre billeder. Hun formår at skabe billeder, der er levende, smukke og stærke i udtrykket – og netop det opnår hun uafhængigt om billedet skydes i studiet eller on location i silende regn.

Studiet i Danmarksgade kan rumme erhvervsfolk i jakkesæt, smukt anrettet mad, musikere eller borebisser, store familier eller babyer. Uafhængigt af motivet er stemningen i studiet uformel og fyldt med energi, humor og hygge.

Camilla Hjortborg er en perfekt samarbejdspartner for Line, idet deres energiske og kreative tilgang til løsning af designopgaver udgør en dynamisk duo, hvor høj faglighed er lige så vigtig som smil og glæde i arbejdsdagen.